Haderslev Bygningsbevaringsforening
Ribe Kunstmuseum er for kort tid siden genåbnet efter en meget stor ( ca. 50 mill. kr ) restaurering, og den smukke kunstsamling er nyophængt. Bruno Viuf-Larsen, der var arkitekt ved restaureringen, vil vise os rundt på museet og fortælle om det omfattende restaureringsarbejde af den gamle herskabsvilla fra 1864.
Efter rundvisningen er der lejlighed til at se kunstsamlingen. Der kan købes kaffe på museet. Deltagerne skal selv betale entré til museet.
Kommende arrangementer
![]()
Fredag den 9. september 2011 kl. 16 præmierer foreningen Naffet 14 og Favstrupvej 149
Foreningen præmierer hvert år et eller flere bevaringsværdige huse for god vedligeholdelse, istandsættelse eller restaurering. I år har vi valgt at præmiere Favstrupvej 149 i Fjelstrup samt Naffet 14 ( tidligere Frelsens Hær ) i Haderslev. Præmieringen af Naffet 14 finder sted fredag den 9. september 2011 kl. 16, og arrangementet er åbent for alle medlemmer, der vil få lejlighed til at se eksteriøret og dele af den nyrestaurerede bygning indvendig. Naffet 14 er opført i 1740, men er ombygget flere gange siden.
![]()
Lørdag den 10. september 2011 kl. 14 mødes vi på Ribe Kunstmuseum.
Ribe Kunstmuseum er for kort tid siden genåbnet efter en meget stor ( ca. 50 mill. kr ) restaurering, og den smukke kunstsamling er nyophængt. Bruno Viuf-Larsen, der var arkitekt ved restaureringen, vil vise os rundt på museet og fortælle om det omfattende restaureringsarbejde af museet, der er opført som herskabsvilla i 1864. Efter rundvisningen er der lejlighed til at se kunstsamlingen. Der kan købes kaffe på museet. Deltagerne skal selv betale entré til museet.
![]()
Mandag den 10. oktober 2011 kl. 19.30 vil Jørgen Henneke holde et foredrag om den store arkitekt L. A. Winstrup ( 1815 -1889 )
Mandag den 10. oktober 2011 kl. 19.30 vil Jørgen Henneke holde et foredrag om den store arkitekt L. A. Winstrup ( 1815 -1889 ), der har været kongelig bygningsinspektør i både hertugdømmet Slesvig og i Nørrejylland. Han har været meget aktiv og tegnet mange bygninger i bl. a. Flensborg og Kolding. I Haderslev har han tegnet den gamle katedralskole i Gåskærgade. Foredraget finder sted i Achelissalen på Historisk Arkiv for Haderslev, der en del af BISPEN.
![]()
Tirsdag den 22. november 2011 kl. 19.30 holder Peter Hee foredrag om BEDRE BYGGESKIK på Museum Sønderjylland, Afdeling for Arkæologi, Dalgade 8 i Haderslev
Peter Hee fortæller om BEDRE BYGGESKIKs historie og vil vise en række eksempler på bygninger og huse opført i BEDRE BYGGESKIK. Endvidere vil han fortælle om den rette vedligeholdelse af disse bygninger.
I forbindelse med foredraget vil de fremmødte medlemmer få en bog om Bedre Byggeskik som gave.
![]()